nav_left

nav_right

Lørdag den 5. marts 2016

Så er vi klar til at afvikle Slotsløbet for 16. gang i den smukke natur omkring Tranekær slot.

Vi kan igen i år tilbyde noget til både løbere og cykelryttere, da vi afvikler både et crossløb og et mtb-løb på samme dag.


Distancer
Løberne skal løbe 4,3/8,6 km på en fantastisk flot rute - en rigtig naturoplevelse. Der skal løbes en rundstrækning på 4,3 km på skovstier, hvor der venter løberne nogle skrappe stigninger, hvor især turen igennem "Granskoven" trækker tænder ud.

Vores mtb-cykelløb er på samme rute som løberne, og der skal køres 75 min + 1 omgang på en rute med gode opkørsler og teknisk krævende nedkørsler. Der køres både på skovstier og singletracks.


Start/målområde
Startskuddet lyder fra Strandbyvej, som ligger lige før Tranekær by. Der vil være skiltning fra hovedvejen lige før Tranekær.

Crossløb starter kl. 11.00 og mtb-løb starter kl. 13.00





Startgebyr

Crossløb kr. 100,-
Mtb-løb kr. 100,-
Unge under 15 år kr. 60,-

Betaling af startgebyr på vores konto 2039 0120410105. Tilmelding på dagen + kr. 20,-

Deltager du i begge løb giver vi selvfølgelig rabat. Prisen er så kr. 160,- ved forhåndstilmelding, unge under 15 år kr. 90.-.

Sidste frist for forhåndstilmelding er den 29. februar 2016.

Indskrivning ved start/mål.


Øvrige oplysninger
Efter løbet vil der være gratis varm kakao og kage. Her får du også dit diplom og måske en af de mange flotte lodtrækningspræmier.

Har du spørgsmål eller ønsker du at få tilsendt programmer, kan du kontakte John Sørensen på tlf. 21 21 11 15.

Da det er et motionsløb, påtager vi os ikke noget ansvar for uheld af nogen slags. Cykelhjelm er påbudt til mtb-cykelløbet.

Resultatliste vil komme her på siden.